Danskerne bekymrer sig som aldrig før

En ny undersøgelse, foretaget af Intrum, viser, at økonomien skaber bekymring som aldrig før rundt om de i danske hjem. Næsten hver fjerde forventer at undlade at betale regninger de kommende 12 måneder.

Selvom de fleste danskere kom ud af Corona-pandemien med en velpolstret økonomi, skaber inflation og stigende renter store bekymringer rundt om i de danske hjem. En ny undersøgelse foretaget af Intrum, viser at danskerne for alvor kæmper med økonomien og de mange tanker, som følger med. 

10. udgave af European Consumer Payment Report | Intrum
10. udgave af European Consumer Payment Report

Inflationen har signifikant betydning

Næsten 4 ud af 10 (39%), siger, at inflationen på nuværende tidspunkt har en signifikant betydning for deres husholdnings økonomi.

Efter en lang periode med nulrenter og velpolstrede opsparinger, er mange allerede nu mærket af prisstigningerne på el, brændstof og fødevarer. Det er en bekymrende tendens, der går i retning af, at situationen for mange forventes at blive endnu værre før den igen bliver bedre. Inkassotallene er ikke urovækkende lige nu, men også disse tal tyder på at husholdningerne forbereder sig på en længere periode med et noget mindre økonomisk råderum, og vi forventer desværre, at der vil komme en stigning i inkassosager mod privatpersoner på længere sigt
Morten Trasti, Chief Analyst, Intrum Scandinavia
Morten Trasti, Chief Analyst, Intrum Scandinavia

Danskernes sundhed påvirkes af bekymringer

Næsten halvdelen (46%) af de danske forbrugere, som har deltaget i undersøgelsen, angiver, at deres bekymringer vedrørende højere regninger har en negativ indflydelse på deres generelle helbred. Dette tal er steget betragteligt i forhold til resultatet fra undersøgelsen i 2021, hvor lidt over 1 ud af 4 danskere svarede det samme. Vi bekymrer os dermed mere om inflation og rentestigninger end vi i sin tid gjorde om Corona-pandemien.

Noget af det, der fylder meget i danskernes tanker, er bekymringen om at miste indtægt. Mere end 1 ud af 4 (27%) angiver, at de er bekymrede for, at deres partner skal miste sit job og 33 procent svarer, at de er bange for at miste eget job eller den primære kilde til indkomst. En ganske reel bekymring:

Arbejdsløsheden er fortsat rekordlav, men vi forventer at se flere konkurser i de kommende måneder, og sker dette, vil det medføre, at flere ender med at miste deres job. I bekræftende fald vil det sandsynligvis betyde alvorlige økonomiske problemer for flere husholdninger, som pludselig vil miste 40-60% af deres indtægt. Man kan gøre meget for at forberede sig på dette ved at spare på forbruget og afsætte midler til opsparing, hvor det er muligt, men et så stort indtægtstab kan medføre en enorm økonomisk byrde for en familie
Morten Trasti, Chief Analyst, Intrum Scandinavia

Næsten hver fjerde forventer at lade være med at betale regninger

Undersøgelsen viser, at 21 procent af danskerne forudser, at de bliver nødt til at lade være med at betale mindre vigtige regninger, for at have råd til essentielle regninger indenfor de næste 12 måneder, mens 21 procent siger, at der er mere sandsynligt end nogensinde før, at de vil misse en afbetaling på deres gæld.

Samtidig siger 25 procent af danskerne, at de har lånt penge for at kunne betale regninger indenfor de seneste seks måneder, mens 22 procent af danskerne har undladt at betale en regning til tiden indenfor de seneste 12 måneder. Næsten halvdelen (45%) angiver, at det skyldtes, at de ikke havde pengene – i 2021 svarede 34,5 procent det samme.

Undersøgelsen viser også, at 54 procent er gået i gang med, eller planlægger at gå i gang med, at ændre deres forbrug for at være bedre rustet til de stigende renter og inflation. Adspurgt hvilke ændringer de foretager/vil foretage, kommer shopping i discountkæder ind på førstepladsen med 70 procent. Næsten halvdelen (47%) angiver, at de vil afmelde abonnementer på apps og streamingtjenester, mens 45 % planlægger at reducere social aktivitet såsom restaurantbesøg.

Bekymring for betalingsevne hos danskerne
Danskerne mener, at bekymringer vedrørende højere regninger har en negativ indflydelse på deres generelle helbred.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er foretaget af Longitude på vegne af Intrum i perioden juli - august 2022. Resultaterne baserer sig på svar fra 1.000 danskere.


Ønsker du se hovedresultaterne fra rapporten?

Betalingsevne og tanker om fremtiden