Inkassoloven og inkassoregler
Har du styr på inkassoloven og inkassoregler? Ved du eksempelvis, hvad der skal stå i en rykker til dine kunder? Ved du, hvilke krav der er til inkassoprocessen? Få svarene her.
Det kan virke kompliceret og uoverskueligt at sætte sig ind i alle inkassoregler og -procedurer. Hos Intrum er vi altid klar til at hjælpe dig, hvis du står i en situation som denne. Nedenfor kan du finde svarene på mange af de spørgsmål, som ofte dukker op, når du har en kunde, der ikke har betalt en regning til tiden.
Hvor mange rykkere skal der til før sagen sendes til inkasso?
I Danmark findes der, i modsætning til andre lande, ingen lovgivning der foreskriver, at der skal sendes et bestemt antal rykkere. Du skal dog som minimum altid sende én påmindelse, hvis du senere ønsker at sagen bliver overdraget til inkassobehandling, med mulighed for at pålægge inkassoomkostninger.
Der er en række krav og tommelfingerregler, som du bør følge, før du sender en sag til inkasso.
-
Send en rykkerskrivelse med inkassovarsel
Inden du kan sende en sag til inkasso, skal du have fremsendt mindst én rykkerskrivelse samt et inkassovarsel. Inkassovarslet kan sagtens være en del af rykkerskrivelsen. Det skal fremgå tydeligt, at sagen overdrages til inkasso, hvis fakturaen ikke betales inden 10 dage fra rykkerskrivelsens dato. Der skal desuden også advares om yderligere omkostninger for kunden.
I princippet kan du sende en rykker allerede dagen efter, at en faktura er forfalden. I praksis giver det dog god mening at vente mindst tre arbejdsdage, da en rettidig betaling ofte først når frem efter et par dage.
-
Gebyr på max 3 rykkere
Du må gerne sende flere rykkere men maksimalt påføre et gebyr på tre af dem. Gebyret må højst være på 100 kr. pr. rykker.
-
Betalingsfrist på minimum 10 dage
Ifølge de gældende regler for inkasso skal der som minimum gives 10 dages betalingsfrist til kunden – det gælder både i rykkerskrivelser og i inkassovarslet.
Hvad skal der stå i en rykker?
Når du som kreditor vil sende en rykker til din kunde, skal du sikre dig, at rykkerskrivelsen indeholder følgende:
-
Kundens navn og adresse
I handel med virksomheder er det også en god idé at påføre CVR nr., i tilfælde af retslig behandling. -
En finansiel opgørelse
Med andre ord skal du i opgørelsen angive det beløb, som kunden skal tilbagebetale, samt hvilke gebyrer, der er pålagt gennem rykkerprocessen -
Angivelse af betalingsfristen
Fristen skal, som tidligere nævnt, være på minimum 10 dage. -
Specificering af fakturaen
Det er desuden vigtigt, at du specificerer, hvilken faktura der er tale om. Dette gøres, så kunden ikke er i tvivl om, hvad der mangler at blive betalt for. Det kan derfor også være en god idé at vedhæfte fakturaen – så opstår der ingen tvivl.
Krav til rykkerprocessen
Når du skal til at sende rykkere til din kunde, anbefaler vi, at du benytter en regel, som kaldes “2-2-2-regel”. Reglen anbefaler, at du 2 uger efter den forsinkede betaling sender den første rykker. Derefter fremsender du 2 rykkere med 2 ugers interval, før sagen overdrages til inkasso.
Vi anbefaler, at den sidste rykkerskrivelse (2. eller 3. skrivelse) indeholder et inkassovarsel, som informerer kunden om, at der bliver pålagt yderligere omkostninger, hvis sagen overdrages til inkasso. Den bør også informere om, at kunden kan risikere at blive registreret i et kreditoplysningsbureau, eksempelvis RKI.
Når du har sendt mindst én rykker med et tilhørende inkassovarsel, kan du videregive sagen til inkasso. Det er selvfølgelig kun i tilfælde af, at din kunde stadig ikke reagerer på den rykker, du har sendt.
Kort sagt:
Inden du kan sende en sag til inkasso, skal du have fremsendt mindst én rykkerskrivelse samt et inkassovarsel. Inkassovarslet kan sagtens være en del af rykkerskrivelsen.

Lov om inkassovirksomhed
Når du benytter et inkassofirma, skal denne have en gyldig autorisation og udøve god inkassoskik.
God inkassoskik betyder blandt andet, at inkassofirmaet ikke anvender metoder, som udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe. Alle ansatte hos inkassofirmaet har desuden tavshedspligt.
Besøg på skyldners adresse
For at leve op til den gode inkassoskik må man ikke opsøge skyldner på steder, hvor der ikke er almindelig adgang, medmindre der er fremsendt en forudgående skriftlig varsling.
Det vil sige, at før du sender en konsulent ud på besøg hos kunden, skal der fremsendes et brev, som varsler om besøget.
I varslingen skal der angives sted, dato og det omtrentlige tidspunkt for, hvornår besøget finder sted. Herudover skal kontaktinformationer også fremgå. Varslingen om besøget må ikke afsendes, før fristen på de 10 betalingsdage er udløbet.
Skulle det ske, at kunden ikke er at træffe på det varslede tidspunkt – altså at de ikke er hjemme eller at døren ikke bliver åbnet for konsulenten - må personlige henvendelser herefter gerne foretages uden yderligere varsel. Det kræver blot, at det er anført tydeligt i den første varselsskrivelse.
Er der tale om en privatperson, må personlig henvendelse kun ske på personens bopæl. En undtagelse gælder dog, hvis personen driver sin egen erhvervsvirksomhed. I dette tilfælde kan henvendelsen også ske på virksomhedens adresse.
Relevante love om inkasso
- Lov om inkassovirksomhed, Inkassoloven
- Kreditaftaleloven
- Forældelsesloven
- Renteloven
- Databeskyttelsesloven
- Inkassobekendtgørelsen
- Bekendtgørelse om autorisation og sikkerhedsstillelse - se kapitel 2 under Inkassoloven