Mød chefen for bæredygtighed i Skandinavien

Vi er så glade for at have fået Camilla Gulsett som den første chef for bæredygtighed hos Intrum Skandinavien. Her kan du lære hende bedre at kende!

Camilla Gulsett, ansvarlig for bæredygtighed hos Intrum Skandinavien

Namn: Camilla Gulsett

Hvilke interesser har du jobmæssigt?

Bæredygtighed og kommunikation er helt naturligt hjertesager for mig. Jeg arbejder for at bibringe forståelse af, at bæredygtighed ikke er noget kompliceret noget men mere handler om sund fornuft, at dele kompetence og at ændre sine vaner til noget mere holdbart og bæredygtigt. Vi har brug for at få alle med ombord og for at de forpligter sig til opgaven, hvis det skal være muligt at nå de satte klimamål til 2030. Og jeg er superstolt over at arbejde i en virksomhed, som tager bæredygtighed alvorligt og som giver mig muligheen for at være med på denne rejse.

Du har to ører og kun én mund. Lyt inden du taler. Det er et godt råd, som jeg dog ikke altid selv husker at følge!
Camilla Gulsett, ansvarlig for bæredygtighed hos Intrum Skandinavien

Hvilke egenskaber sætter du højst pris på hos andre?

Ærlighed, humor og respekt for andre.

Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?

"Du har to ører og kun én mund. Lyt inden du taler." Det er et godt råd, som jeg dog ikke altid selv husker at følge!

Hvordan skal Intrum fortsætte sit arbejde med bæredygtighed?

Vores samfund her i Skandinavien bygger på noget yderst værdifuldt, Vi har stor tillid til hinanden. Dette har bidraget til, at vi er blandt de bedste betalere i verden, og inkassobranchen har et socialt ansvar for at kunne bevare denne konkurrencefordel — og ikke mindst har vi et ansvar overfor erhvervslivet. Desuden skal vi som aktiv bidrager til samfundet som helhed tage ansvar for og bidrage til, at vi kan nå FNS verdensmål for bæredygtighed. Et område hvor vi i særlig stor grad kan gøre en forskel, er ved at tilbyde uddannelse indenfor privatøkonomi og gældshåndteringer til de, der har brug for det. I Norge arbejder vi for eksempel aktivt med Røde Kors, hvor vi støtter eks-fanger og eks-patienter ved at hjælpe dem med økonomi. I både Danmark og i Sverige arbejder vi aktivt med at uddanne unge i privatøkonomi — for eksempel ved at holde foredrag og undervise på handelsgymnasierne.