European Consumer Payment Report 2022 — hovedresultater for Danmark

Intrums European Consumer Payment Report 2022 afdækker hvilken indflydelse en tid med højere renter, øget inflation, stigende priser på både forsyning og fødevarer har på danskerne og deres forbrugsvaner. Samtidig har undersøgelsen også fokus på danskernes syn på fremtiden.

Om European Consumer Payment Report 2022

Rapporten er baseret på en undersøgelse foretaget blandt 24 011 forbrugere i 24 europæiske lande, herunder 1000 i Danmark, for at få indsigt i tendenser, finansiel velfærd og betalingsadfærden hos de europæiske forbrugere. Undersøgelsen blev udført i perioden juli til august 2022.

10. udgave, European Consumer Payment Report | Intrum
10. udgave, European Consumer Payment Report

Hovedresultater for Danmark

  1. Hver fjerde dansker har lånt penge til at kunne betale regningerne

    Undersøgelsen viser, at i gennemsnit 25 procent af danskerne har lånt penge for at kunne betale regninger indenfor de seneste seks måneder. Mens det er forventet, at lavindkomst-gruppen ligger lidt over gennemsnittet (29%), er det mere overraskende at højindkomst-gruppen også er med til at trække gennemsnittet op. I sidstnævnte gruppe har hele 30 procent lånt penge de seneste seks måneder for at kunne betale regninger, mens mellemindkomst-gruppen er nede på 23 procent.

    En ting er dem, der har lånt penge til regninger – en anden er dem, der slet ikke kan betale. Ifølge undersøgelsen har hele 22 procent af danskerne undladt at betale en regningen indenfor de seneste 12 måneder, og 21 procent siger, at det er mere sandsynligt end nogensinde før, at de vil misse en afbetaling på deres gæld.

  2. Hver tredje forudser, at de ikke kan betale el-regningen

    En af de udgifter, der for alvor har tærret på danskernes opsparing og økonomi, er energi, og umiddelbart er danskerne heller ikke optimistiske med hensyn til fremtiden. Undersøgelsen viser, at næsten hver tredje (32%) dansker forudser, at de ikke vil være i stand til at betale el-regningen mindst en gang indenfor de næste 12 måneder. Kigger man isoleret på lavindkomst-gruppen, er dette tal 39 procent.

    At den økonomiske situation rammer lavindkomst-gruppen hårdest, bliver også tydeligt når man kigger på danskernes opsparingsevne. Mens flertallet af danskere stadig kan sætte penge ind på opsparingen, sparer hver fjerde dansker (25%) ikke et månedligt beløb op. Kigger man på lavindkomst-gruppen, er dette tal dog helt oppe på 43 procent.

"Der er ingen tvivl om, at det er dem, der har mindst, der er hårdest ramt lige nu. Uden opsparing har de fleste ikke evnen til at dække uforudsete udgifter såsom en højere el- eller gasregning, og med de leveomkostninger, der er lige nu, kan det være meget svært for lavindkomst-husholdninger at påbegynde en opsparing. Det er en ekstremt usikker og utryg situation at stå i, og vi vil gerne opfordre til, at man tager kontakt til kreditor så snart man kan se, at penge ikke kan række. På den måde er der større sandsynlighed for, at der kan findes en løsning," udtaler Morten Trasti.

Undersøgelsen viser, at i gennemsnit 25 procent af danskerne har lånt penge for at kunne betale regninger indenfor de seneste seks måneder. Mens det er forventet, at lavindkomst-gruppen ligger lidt over gennemsnittet (29%), er det mere overraskende at højindkomst-gruppen også er med til at trække gennemsnittet op. I sidstnævnte gruppe har hele 30 procent lånt penge de seneste seks måneder for at kunne betale regninger, mens mellemindkomst-gruppen er nede på 23 procent.
Morten Trasti, Chief Analyst, Market Scandinavia, Intrum

Download European Consumer Payment Report 2022