European Payment Report 2020 Covid-19 White Paper
Europas lockdowns har sat virksomhederne under pres. En langsommere økonomisk vækst reducerer efterspørgslen, forsyningskæder afbrydes, og pandemien har lagt et endnu større pres på europæiske virksomheder for at sikre deres likviditet.
Vi har udført en undersøgelse blandt 9.980 virksomheder på tværs af 29 europæiske lande, herunder 600 i Danmark, for at få indsigt i Covid-19-krisens påvirkning på betalingsadfærd og virksomhedernes forretningsudsigter.
Hvordan har Covid-19 påvirket det europæiske betalingslandskab?
-
Frygt for recession
2 ud af 5 forudser, at en recession vil medføre alvorlige konsekvenser for virksomheden. Mens 26% sagde det samme før covid-19-krisen, er dette steget til 44% under krisen.
Hotel-, restauration- og fritidsbranchen er ramt hårdt, hvor 42% fra denne branche frygter påvirkningen af en recession - det højeste tal blandt de 11 brancher, vi undersøgte. -
Forsinkede betalinger et større problem
45% siger, at forsinket betaling reducerer deres likviditet, og 38% siger, at det truer virksomhedens overlevelse. Over halvdelen (51 procent) af de adspurgte sagde under Covid-19-krisen, at forsinkede betalinger reducerer deres likviditet, sammenlignet med 35 procent før krisen. -
Flere accepterer ugunstige betalingsbetingelser for at bevare kundeforholdet
7 ud af 10 siger, at de har accepteret længere betalingsbetingelser, end de er komfortable med, da de ikke ønskede at skade kundeforhold. Dette er steget fra 65% før covid-19 epidemien, til 71% efter.