Danskernes privatøkonomi under pres

Næsten hver anden dansker er bagud med at betale regninger og samtidig låner flere for at kunne betale deres regninger.

Selvom den danske økonomi som helhed er sund, står stadig flere danskere over for udfordringer i deres privatøkonomi. Ifølge Intrums forbrugerundersøgelse European Consumer Payment Report 2023 har næsten halvdelen af danskerne det seneste år udskudt betalingen af en eller flere regninger. Dette er dobbelt så mange som året før og placerer Danmark øverst på listen i Europa, over folk der ikke betaler regninger rettidigt.

Det er første gang, siden vi begyndte med denne undersøgelse, at vi ser så bekymrende ting for Danmark.

Vi ved, at renterne er steget, og der er højere inflation, så vi havde ventet en stigning. Men det overrasker os, at det stiger så meget, og at vi i denne disciplin klarer os ringere end alle andre lande i EU,«
Jens Hjortflod, adm. direktør for Intrum i Danmark

De fattige bliver fattigere

Stigningen i renter og inflation rammer især dem med lav indkomst hårdt, hvilket resulterer i øgede økonomiske udfordringer i dagligdagen. Næsten halvdelen af dem i denne gruppe angiver, at manglende midler er årsagen til ubetalte regninger, og mange har i dag mindre rådighedsbeløb sammenlignet med sidste år. For at få enderne til at mødes, vil hver femte optage yderligere kredit for at få råd til hverdagsudgifter og regninger. Og 27% erkender, at de overskrider deres indkomst hver måned, hvilket fører til økonomisk ubalance.

Flere lapper hullerne med uholdbare metoder

Undersøgelsen afslører en bekymrende tendens, hvor 3 ud af 10 danskere ser sig nødsaget til at låne penge for at dække regninger,  hvilket kan føre til yderligere økonomisk pres.

Jens Hjortflod, adm. direktør for Intrum i Danmark
Jens Hjortflod, adm. direktør for Intrum i Danmark
Så er man typisk et sted, hvor det hurtigt kan blive værre. Især hvis man låner de dyre kviklån.
Jens Hjortflod

Undersøgelsen viser også at mange forsøget at stramme budgettet ved fravælge nemmeste udgifter som onlineabonnementer, restaurationsbesøg og takeaway.

Inkassotallene stiger med forsinkelse

Selvom dansk økonomi indtil videre har klaret sig flot igennem en tid med massive udfordringer som høj inflation, stigende renter og økonomisk usikkerhed, kan inkassotallene muligvis stige i fremtiden. Inkassotallene opererer i halen på betalingsflowet, og derfor ser vi først den reelle effekt afspejlet i tallene på et senere tidspunkt.

8 ud af 10 af dem, der betaler regninger for sent, gør det efter anden rykker, og altså lige inden de ryger til inkasso. Det betyder, at vi endnu ikke kan se nogen stigning i antal inkassosager, men vi forventer, at det vil stige, hvis arbejdsløsheden fortsætter med at øges.
Jens Hjortflod

Om undersøgelsen

Intrums European Consumer Payment Report 2023 afdækker hvilken indflydelse en tid med højere renter, øget inflation, stigende priser på både forsyning og fødevarer har på forbrugsvaner. Samtidig har undersøgelsen også fokus på forbrugernes syn på fremtiden.