Renteændring og forsinket betaling

Når en kunde ikke har betalt sin faktura før forfaldsdatoen, har du mulighed for at sende en opkrævning af gælden med tillæg af renter. Disse renter kaldes morarente eller procesrente og er forankret i renteloven. Nationalbankens officielle udlånsrente smitter af på morarente, så når udlånsrenten bliver ændret, er det vigtigt at huske at justere.

Renteloven er imidlertid en kompleks størrelse. Derfor kan du her læse mere om og få et overblik over, hvilke renter der findes, og hvornår du må opkræve dem.

Når din kunde ikke har betalt sin regning til tiden, har du mulighed for at påføre renter til kravet.
Betaler din kunde ikke har betalt sin regning til tiden? Så har du mulighed for at påføre renter til kravet.

Hvorfor og hvornår ændres renten?

Efter en lang årrække med stabil udlånsrente ved Nationalbanken fik vi i tråd med det generelle meget lave renteniveau i 2021 for første gang en negativ udlånsrente i perioden fra 1. juli 2021 til 31. december 2022.

Det globalt stigende renteniveau reflekteres dog naturligvis i Nationalbankens udlånsrente, som dermed smitter af på morarenten (også benævnt procesrenten), og det betyder, at pr. 1. januar 2024 er udlånsrenten steget til 3,75%. Dette betyder, at den almindelige morarente for krav efter 28. februar 2013 nu — og det næste halve år fra 1. januar 2024 — har en default rente på 11,75% p.a., det vil sige den officielle udlånsrente på 3,75% med en tillægsprocent på 8%.

Sidder man med renteberegningssystemer internt, er det naturligvis vigtigt at sikre justering af disse satser, hvis der er ændringer i renteniveauet. Morarenten justeres hver den 1. januar og 1. juli i året, hvis udlånsrenten giver anledning hertil.

Morarente, procesrente eller strafrente er tre udtryk, der oftes bruges i flæng. De dækker over samme rentesats, nemlig renten som er fastsat efter renteloven med henvisning til Nationalbankens officielle udlånsrente.  Renten er en kompensation, som din kunde skal betale til dig for ikke at have betalt en faktura til tiden. 

Er der tale om erhvervsforhold, kan du også aftale en større eller mindre misligholdelsesrente med din kunde.

Læs mere om renter ved forsinket betaling her.


Har du brug for hjælp, eller vil du vide mere?

Står du i en situation, hvor du ikke ved, hvordan du skal reagere over for en kunde? Så kontakt os endelig - vi står altid klar til at hjælpe.