Hold dig opdateret omkring betalingsadfærd og inkasso  

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær en af de første til at få nyttig viden, plus invitationer til webinarer direkte i din indbakke. 

Læs mere ›

Rykkerskrivelser – hvad er det?

Når en kunde ikke har betalt en faktura til tiden, har du mulighed for at sende en rykkerskrivelse til den pågældende kunde. I daglig tale kaldes det også en rykker.

Rykkeren fungerer som en slags skriftlig påmindelse, der skal gøre kunden opmærksom på, at en regning endnu ikke er blevet betalt. Der er en række regler og krav om rykkere, som du skal kende, inden du sender den første rykker ud til kunden.

Her på siden kan du blive klogere på, hvordan du laver en god rykkerprocedure, samt hvilke og hvor mange omkostninger der er forbundet med rykkerproceduren.

Der er ingen krav til, hvor mange rykkerskrivelser, du må sende til dine kunder. Du må dog maksimalt tilknytte et rykkergebyr på tre af dem.
Betaler din kunde stadig ikke på trods af de fremsendte rykkerskrivelser, har du mulighed for at sende sagen videre til inkasso.

Hvornår må man sende en rykker?

Som udgangspunkt må du sende et rykkerbrev til kunden umiddelbart efter den sidste rettidige betalingsdag. Det kan altså være dagen efter forfaldsdagen. I praksis er det dog en god idé at vente tre arbejdsdage, da en rettidig betaling ofte først når frem efter et par dage.

Når du fremsender en rykker til kunden, kan du tilknytte et rykkergebyr på maks. 100 kr. pr. rykker. Det er dog vigtigt at understrege, at gebyret ikke er et krav, men en mulighed du som kreditor har, for at få dækket det ekstra administrationsarbejde, som den forsinkede betaling har medført.

Der er ingen krav til, hvor mange rykkerskrivelser, du må fremsende til dine kunder. I princippet må du fremsende så mange rykkere du vil, efter forfaldsdatoen på fakturaen er overskredet, men du må maksimalt tilknytte et rykkergebyr på tre af dem.

Hvad skal man skrive i en rykkerskrivelse?

Udover en betalingsfrist på mindst 10 dage skal rykkerskrivelsen også indeholde en finansiel opgørelse, hvor det skyldige beløb skal fremgå, samt hvilke gebyrer der er blevet pålagt.

Herudover skal det specificeres, hvilken faktura der er tale om, så kunden ikke er i tvivl om, hvad vedkommende skylder penge for. Det kan derfor også være en god idé at vedhæfte fakturaen, så der ingen tvivl er.

Den gode rykkerprocedure

Når du skal til at fremsende rykkerskrivelser til din kunde, er det en god idé at benytte den såkaldte ”2-2-2-regel”.

Reglen anbefaler, at du 2 dage efter den forsinkede betaling sender den første rykkerskrivelse til skyldneren. Du fremsender herefter 2 rykkerskrivelser med 2 ugers interval, før du sender sagen videre til inkasso.

2-2-2-reglen

Som udgangspunkt anbefaler vi, at du inkluderer et inkassovarsel på den sidst fremsendte rykkerskrivelse. Heri bør du også informere om, at din kunde kan risikere at blive registreret i et kreditoplysningsbureau, eksempelvis RKI, hvis fakturaen endnu ikke er blevet betalt og rykkerskrivelsen skal videresendes til inkasso.

Hvad er næste skridt, hvis kunden stadig ikke betaler?

Hvis du som kreditor oplever, at din kunde stadig ikke betaler sin regning på trods af de fremsendte rykkere, har du mulighed for at sende sagen videre til inkasso.

Det kræver blot, at du har fremsendt mindst én rykkerskrivelse, som også indeholder et inkassovarsel . I inkassovarslet skal det fremgå klart og tydeligt, at sagen overdrages til inkasso, hvis din kunde ikke betaler fakturaen inden en specifik dato. Der skal som minimum gives 10 dages betalingsfrist til kunden. Det gælder både i forhold til rykkerskrivelser og i inkassovarslet.

 


Har du brug for hjælp?

Står du i en situation, hvor din kunde ikke har betalt en regning til tiden? Så er vi klar til at hjælpe med din gældsinddrivelse. Kontakt os for en uforpligtende snak.