Hold dig opdateret omkring betalingsadfærd og inkasso  

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær en af de første til at få nyttig viden, plus invitationer til webinarer direkte i din indbakke. 

Læs mere ›

Frivillige initiativer kan løse problemet med forsinkede betalinger i erhvervslivet

Forsinkede betalinger har alvorlige konsekvenser for danske virksomheders likviditet og fører til øgede renteudgifter, tab af indkomst og lavere vækst. Halvdelen af de danske virksomheder ønsker at løse problemet med frivillige initiativer fra virksomhederne selv – og dét er der gode erfaringer med i andre lande.

Lange betalingsfrister og forsinkede betalinger presser danske virksomheders likviditet, viser rapport fra Intrum. Knap hver anden danske virksomhed er blevet bedt om og har accepteret længere betalingsfrister, end de føler sig komfortable med, og godt hver femte virksomhed oplever forringet likviditet på grund af forsinkede betalinger, fastslår European Payment Report 2019.

"Det ser ud til at være et tiltagende problem, at virksomhederne kommer til at presse hinanden til at acceptere længere betalingsfrister. Det giver en ubalance i erhvervslivet og kan blive en ond spiral", lyder det fra Adm. Direktør hos Intrum i Danmark, Jens Hjortflod.

Jens Hjortflod, Adm. Direktør hos Intrum i Danmark
Jens Hjortflod, Adm. Direktør.

Sene betalinger hæmmer vækst

Hver tiende virksomhed svarer i Intrums undersøgelse, at de forsinkede betalinger resulterer i øgede renteudgifter og tabt indkomst. Nogle virksomheder oplever, at de modvirker virksomhedens vækst og forhindrer ansættelse af nye medarbejdere, eller betyder afskedigelse af medarbejdere. For 7 procent er de forsinkede betalinger ligefrem en trussel mod virksomhedens overlevelse.

Mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder angiver administrativ ineffektivitet hos deres kunder som årsagen, mens 39 procent mener, de forsinkede betalinger skyldes, at kunden har finansielle vanskeligheder. For at beskytte sig mod dårlige betalere opkræver 39 procent nu forudbetaling (mod 24 procent i 2018).

Erhvervslivet ønsker selv at løse problemet

Man har fra EU’s side forsøgt at begrænse problemet, men færre end hver tiende danske virksomhed er bekendt med det europæiske direktiv, og kun et fåtal benytter det. Hver fjerde danske virksomhed ønsker national lovgivning på området, men flertallet hælder til selv at tage affære.

Både hvad angår lange betalingsbetingelser og forsinkede betalinger peger et flertal af de danske virksomheder på, at erhvervslivet selv skal være en del af løsningen, i form af frivillige initiativer. Og dét har man faktisk gode erfaringer med i andre lande.
Jens Hjortflod, Adm. Direktør hos Intrum i Danmark.

I Sverige har man f.eks. indført ”30 day club”. Her forpligter de frivillige medlemmer af klubben sig til at betale inden for maks. 30 dage, efter de har modtaget en faktura.

Fordele ved et fælles, etisk barometer

"De svenske virksomheder er blevet enige om et fælles, etisk barometer, de kan tilslutte sig. De lader altså betalings-etik spille en større rolle end hidtil, og den tendens ser vi ikke bare i Sverige, men i en række andre lande. Derfor forventer vi, at den også kommer til Danmark – med alle de fordele det bringer de danske virksomheder", spår Jens Hjortflod.

Det er nemlig fordelagtigt for virksomhederne selv at være en del af løsningen og dermed synliggøre ønsket om en sund betalingskultur.

F.eks. bliver medlemskabet af den svenske 30-dagesklub et konkurrenceparameter, fordi holdningen til betalingsfrister i stigende grad er blevet en faktor i valget af samarbejdspartnere.
forklarer Jens Hjortflod.