Europæiske forbrugere sparer mindre op som følge af Covid-19

Bekymrende tendenser tyder på, at pandemien får langstrakte konsekvenser for europæernes privatøkonomi.

Tendenser tyder på at pandemien får langstrakte konsekvenser for europæernes privatøkonomi

I maj gennemførte Intrum en pulsundersøgelse af næsten 5.000 forbrugere i 24 europæiske lande. Resultaterne viser, at europæiske forbrugere sparer mindre op på grund af Covid-19-udbruddet.

Rapporten viser, at over en fjerdedel af europæerne (21% af danskerne) overhovedet ikke sparer penge op på månedlig basis. Det er en stigning på 2 procentpoint sammenlignet med det allerede høje antal i Intrums European Consumer Payment Report fra efteråret 2019.

Blandt undersøgelsens andre vigtige fund:

  1. Der er en markant forskel i opsparingsmulighederne for mænd og kvinder.
  2. Flere forbrugere er utilfredse med det beløb, de lægger til side.
  3. Fire ud af ti europæere sparer færre penge op til fremtiden, end de gjorde før pandemien.

Kvinder sparer mindre op end mænd

Undersøgelsen finder tegn på et kønsgab, når det kommer til at opspare penge. Næsten hver tredje (31%) af de kvindelige respondenter sparer slet ikke op månedligt, mens antallet af mandlige respondenter er 22%.

Blandt de danske forbrugere er sparer 25% kvinderne ikke op, mens kun 17% af de mandlige respondenter ikke formår at lægge penge til side hver måned.

Kvinder sparer mindre op end mænd
I spørgsmålet: ”Hvor stor en procentdel af din indkomst sparer du gennemsnitligt op hver måned”, siger hver fjerde danske kvinde, at hun ikke lægger penge til side månedligt og de sparer også en mindre andel af deres disponible indkomst op end mænd.

Siden pandemiens udbrud sparer flere kvinder (40%) også mindre op til fremtiden end mænd (39%), og generelt sparer kvinder en mindre andel af deres disponible indkomst op end mænd gør. 24% kvinder og 20% mænd sparer mindre end 5% af deres løn op månedligt og 23% kvinder sparer mellem 5% og 10% af deres månedsløn op - for mænd gøre det same sig gældende for 29%.

En yderligere bekymring er, at næsten halvdelen af kvinderne (46%) siger, at de slet ikke er sikre på deres egen evne til at spare op til pension, sammenlignet med 34% af mændene. Danske kvinder er en kende mere selvsikre, men stadig angiver hver tredje (33%), at de ikke tror på egen evne til at spare op til en komfortabel pension - blandt danske mænd siger 18% det samme.

En væsentlig faktor i disse forskelle er, at kvinder fortsat betales mindre end mænd. Europa-Parlamentet skønner, at kvindelige arbejdstagere EU-landene tjener ca. 15 procent mindre i timen end deres mandlige kolleger, samt at næsten 30% af kvinder har deltidsjob. Kvinder er også mere tilbøjelige til at stoppe med at arbejde, og påtage sig ansvaret for at passe børn og ældre familiemedlemmer.

Flere europæere er utilfredse med deres opsparing

At have en opsparing er afgørende for at kunne klare uforudsete udgifter, undgå gæld og have økonomisk frihed. Imidlertid viser Intrums pulsundersøgelse, at Covid-19 også har ført til en stigning i forbrugernes utilfredshed med de beløb, de er i stand til at spare op.

Næsten seks ud af ti respondenter (58%) er utilfredse med det beløb de er i stand til at spare op hver måned. Dette er en stigning fra 52% siden sidste år, og igen var der forskelle mellem kønnene at spore - 57% mænd og 59% kvinder siger de er utilfredse med det beløb, de kan spare op.

Blandt børnefamilier ønsker 62% at de kunne ligge yderlige penge til side, sammenlignet med 54% i husholdninger uden børn. Begge disse gruppers utilfredshed er steget siden sidste års undersøgelse, hvor tallene var henholdsvis 58% og 50%.

På tværs af Europa er det græske forbrugere, der er de mest utilfredse med deres opsparingssituation - 80% af respondenterne ønsker at spare mere op, end de i øjeblikket formår. Estlænderne, portugiserne, polakkerne og finnerne er ikke langt bagud og ligger også et godt stykke over det europæiske gennemsnit.

Europæerne er utilfredse med deres opsparing
Andel der svarede ”Ja” til spørgsmålet: ”Jeg er ikke tilfreds med det beløb jeg kan spare op hver måned.”

I den anden ende af skalaen er Rumænien med en klar slutplacering på 18%. Hvorfor? En undersøgelse fra fintech-virksomheden Revolut fra 2019 viste, at 47% af rumænerne i alderen 18 til 38 sparer regelmæssigt op, hvilket kan indikerer en stærk privatøkonomisk kultur.

Sparer færre penge op til fremtiden

Nogle af hovedårsagerne til at spare penge op er fremtidig ro i sindet; det være sig til et fremtidigt projekt, et pludseligt behov eller at nyde et komfortabelt pensionsliv. Men igen synes Covid-19 at have påvirket forbrugernes evne til at spare op til fremtidssikring af deres økonomi.

Europæerne er bekymrede for, at de ikke er i stand til at spare nok penge op til en komfortabel tilværelse efter de er gået på pension

Næsten fire ud af ti (39%) siger, at de sparer færre penge op til fremtiden, end de gjorde før pandemien begyndte. Når man ser på aldersgrupper, ligger næsten alle grupper over det europæiske gennemsnit. Især de yngre europæere siger, at de sparer betydeligt færre penge op til fremtiden på grund af Covid-19, med helt op til 44% blandt de 22 til 37-årige.

Polske og ungarske forbrugeres opsparingsvaner er blevet påvirket mest af pandemien: 64% af polakkerne og 56% af ungarerne siger, at de sparer mindre op nu. I den modsatte ende af skalaen er danskerne, hvor kun 18% siger det samme.


Om rapporten

Covid-19 white paperet er baseret på en pulsundersøgelse foretaget i maj 2020 blandt næsten 5.000 forbrugere på tværs af 24 lande.