Hold dig opdateret omkring betalingsadfærd og inkasso  

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær en af de første til at få nyttig viden, plus invitationer til webinarer direkte i din indbakke. 

Læs mere ›

1 ud af 2 europæere siger, at bæredygtighed motiverer dem til at begrænse deres forbrug

Den kommende European Consumer Payment Report 2020 viser en voksende tendens mod et mere bæredygtigt forbrug, især blandt yngre og kvindelige forbrugere.

27. november er Black Friday, salgsfænomenet der startede i USA og i dag er en global begivenhed.

På denne tid af året viser medierne ofte skarer af opstemte tilbudsjægere på shopping - især fra USA. På bagsiden af anden bølge af Covid-19-pandemien finder den kommende European Consumer Payment Report 2020 fra Intrum, at en voksende bevidsthed om bæredygtighed får mange europæere til at bruge færre penge.

Et stigende bærerdygtigt forbrug

Ifølge nye fund fra rapporten, siger næsten 1 ud af 2 af respondenterne (47%), at deres interesse for bæredygtighed har motiveret dem til at begrænse deres forbrug. Der er en stigende tendens, sammenlignet med 42% i 2019.

Flere europæere går op i bærerdygtighed 2019 vs 2020
Grafen angiver et samlet europæisk gennemsnit af forbrugere der er enige i spørgsmålet: ”Min interesse i bæredygtighed har motiveret mig til at begrænse mit forbrug.”

Både yngre og kvindelige forbrugere går forrest:

  1. 50% af kvinderne fra Generation Z (18-21 år) samt Millennials (22-37 år) siger, at de reducerer deres forbrugr for at være mere bæredygtige;
  2. Men alle andre aldersgrupper er også godt engageret i dette emne, der spænder fra 44% (65 år og derover) til 48% (38 til 44 år);
  3. Og 44% af mændene er motiverede til at have et bæredygtigt forbrug.
Min interesse i bæredygtighed har motiveret mig til at begrænse mit forbrug, europæisk gennemsnit fordelt pr. aldersgrupper, 2019 vs. 2020
Grafen angiver et samlet europæisk gennemsnit pr. aldersgruppe af respondenter der er enige i spørgsmålet: ”Min interesse i bæredygtighed har motiveret mig til at begrænse mit forbrug.”

Budskabet giver mest genlyd i Rumænien og Portugal, hvor 65% af forbrugerne i begge lande siger, at de prøver at forbruge mindre, grundet ønsket om at være mere bærerdygtig. Det er dog en mindre betydningsfuld faktor i Storbritannien (36%), Danmark (37%) og Tyskland (38%).

Andel der er enige i spørgsmålet: ”Min interesse i bæredygtighed har motiveret mig til at begrænse mit forbrug.” Resultat fra undersøgelsen i 2020.

Hvorfor ser vi et skifte mod et mere bæredygtigt forbrug?

Der er en voksende debat om, hvor meget vi forbruger, især med hensyn til de negative konsekvenser for miljøet og klimaet.

Ansporet af miljøaktivister som Greta Thunberg, ser flere og flere forbrugere det større perspektiv. De overvejer, hvordan de kan tage et personligt ansvar for at hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer og reducere mængden af affald og madspild.

I år er der især fokus på initiativet #CircularMonday, der søger at fremme cirkulær økonomi ved at genbruge det, vi allerede har. Mandag den 23. november var derfor dedikeret til, at tilskynde folk til at genbruge, reparere og leje tøj og andre varer. Arrangørerne siger, at det er en nem måde for privatpersoner, at omsætte den cirkulære økonomi til handling.

Drevet af en ændring i forbrugeradfærd, har detailhandlere og andre industrier gradvist adresseret emner. En rapport fra Intracen i 2019 viste, at 92% af detailhandlerne forventede, at salget af bæredygtige produkter vil stige i løbet af de næste fem år.

Sociale medier får ofte skylden for, at presse folk til at forbruge mere. Intrums undersøgelse viser dog, at sociale medier også kan have en positiv indflydelse:

  1. 35% af de europæiske forbrugere siger, at sociale medier har øget deres bevidsthed omkring at købe varer der er etiske/bæredygtige;
  2. Næsten halvdelen af finnerne (49%) og irerne (47%) siger det samme;
  3. Selv i lande, hvor sociale medier spiller en mindre rolle, siger mindst en fjerdedel af forbrugerne, at det påvirker hvad de køber (Frankrig, Belgien, Letland, Holland og Tyskland).
Andel der er enige i spørgsmålet: ”Sociale medier har øget min opmærksomhed om at købe varer som er etiske eller.” Resultat fra undersøgelsen i 2020.

Få kontrol over din egen økonomiske situation

Intrum har længe været fortaler for bæredygtigt forbrug.

Vi mener, at forbrugere kan bruge Black Friday som en motivation for at få kontrol over deres egen økonomiske situation og finde en sund balance mellem forbrug og lån.

Få en masse gode råd til din privatøkonomi.

European Consumer Payment er baseret på en undersøgelse foretaget blandt flere end 24.000 forbrugere i 24 lande, i perioden august til oktober 2020.

Rapporten vil være tilgængelig fra den 7. december.