Hvad gør du, når pengepungen er ved at være tom?
Føler du, at dine penge slipper hurtigt op, selvom du næsten lige har fået løn? Er pengepungen ved at være tom — og der mangler stadig at blive betalt nogle regninger? Så vil et grundigt kig på, hvad du måske ubevidst bruger penge på samt at lægge et budget kunne hjælpe dig med at planlægge og holde bedre styr på din privatøkonomi.
En ny undersøgelse, foretaget af Intrum blandt mere end 24.000 forbrugere i Europa — heraf 1.000 i Danmark, viser, at hver fjerde dansker har lånt penge for at betale regninger det seneste halve år. Hver trejde forudser, at de ikke vil kunne betale deres el-regning. Er det noget, du kan nikke genkendende til?
Selvom de fleste danskere kom ud af coronapandemien med en velpolstret økonomi, ser det nu ud til, at opsparingerne er ved at være tomme. Undersøgelsen viser, at danskerne for alvor kæmper med økonomien. Næsten fire ud af 10 (39%), siger, at inflationen på nuværende tidspunkt har en signifikant betydning for deres husholdnings økonomi.
Du kan læse mere om undersøgelsen her.
At gennemgå alle indtægter og udgifter i forbindelse med at du lægger et budget, dét er der mange fordele ved. Først og fremmest får du et bedre overblik over din økonomi. Du ser, hvad du bruger pengene på, og får måske en aha-oplevelse eller to. Du bliver givetvis også bevidst om, at du måske bruge penge på noget, du ikke lige helt havde tænkt på, såsom app's, abonnementer du ikke længere bruge eller kunne huske at du havde? Måske du også bliver opmærksom på, at dine forsikringer kunne tåle at blive genforhandlet?
Vil du lave dit eget budget? Download gratis budgetskabelon
Sådan gør du:
Hvor skal jeg starte?
Heldigvis er det ikke så svært at lave et budget, som du måske tror. Et budget er ganske enkelt en oversigt over dine indtægter og udgifter. Den første du skal gøre er, at finde ud af hvor mange penge du tjener og hvor mange penge du bruger om måneden.
Trin 1: Indtægter
Start med det nemmeste - de faste indtægter du modtager hver måned. Normalt er dette løn eller overførselsindkomster. Husk også at medtage eventuelle lejeindtægter, børnebidrag eller lignende.
Trin 2: Faste udgifter
faste udgifter af; husleje eller andre boligudgifter, el/vand/varme, forsikringer, mobil, internet, transport, lån, A-kasse, fagforening og fritidsaktiviteter.
Vær opmærksom på, at beløbene kan ændre sig over tid, for eksempel hvis boligrenten ændres eller et kontingent stiger.
Faste udgifter faktureres ikke nødvendigvis hver måned. Et godt tip er, at splitte beløbet pr. måned i din budgetoversigt for at sikre, at omkostningerne fordeles jævnt.
TIP: Sådan kan du reducere dine faste udgifter
For at holde de faste udgifter så lave som muligt, kan du sammenligne priser på for eksempel forsikringer og mobilabonnementer. Måske kan du få det samme billigere fra en anden udbyder. Det findes mange forskellige sider, hvor du kan sammenligne priser, prøv for eksempel elpris.dk eller samlino.dk.
Trin 3: Variable udgifter
Variable udgifter er ting du ved, at du vil bruge penge på, men hvor du ikke ved præcist hvor meget det kommer til at koste. Dette kan være udgifter såsom; mad, tøj, underholdning, rejser og cafébesøg.
Hvilke beløb skal du fastsætte i budgettet? Det kan være svært at fastsætte beløb til variable udgifter. Via din netbank kan du tjekke kontooversigten og få en idé om, hvor meget du ca. plejer at bruge på tøj, mad etc. Dette er en fint udgangspunkt, og måske også mulighed for at justere på dit forbrug.
Uforudsete udgifter
Dit budget bør også indeholde et beløb til uforudsete udgifter. Så har du en buffer til den dag, hvor dit køleskabet går i stykker, din bil pludselig holder op med at fungere, eller du får en stor tandlægeregning. Netop udgifter til tandlæge (og dyrlæge) er typiske tilfælde.
TIP: Sådan kan du reducere dine variable udgifter
Find ud af hvad dine penge egentlig går til. For mange er det de små udgifter, der sniger sig til overraskende store beløb. For eksempel bliver to caffe latte om ugen hurtigt over 4.000 kroner om året, en halv liter cola om dagen over 5.000 kr. og en pakke cigaretter om dagen over 14.000 kr.
Trin 4: Prioriter opsparing
Når du har fået et overblik over din indkomst og dine udgifter, er næste trin at se på, hvor meget du har tilbage til at spare op.
Hvis du synes det er svært at spare op, er det en god idé at oprette en separat opsparingskonto og sætte din netbank til lave en automatisk indbetaling hver måned.
Trin 5: Følg op på budgettet
Hemmeligheden bag et godt budget er, at følge op på det hver måned. Kontrollér hvor meget du faktisk har brugt og bliv mere opmærksom på, hvad du bruger penge på. Tænk over hvad du vil ændre, og justér dit budget løbende. Sker der ændringer i dit liv, er det især vigtigt, at justere dit budget og dit forbrug - det kan være du bliver skilt, får børn, mister dit job, eller andet der vil medføre ændringer i din økonomi.
Gode værktøjer der kan hjælpe dig med at lave et budget
Der findes mange skabeloner og værktøjer, som gør det nemmere at lave et budget.
- Brug netbank: Mange banker tilbyder, at man kan oprette sit budget direkte via netbank.
- Prøv en app: Ved at bruge en app, har du altid det fulde overblik lige ved hånden. Der findes et hav af apps, som kan hjælpe dig, du kan eksempelvis prøve Lommebudget, Spiir, Spenderlog, Buddy eller Mobills.
- Brug Excel eller Google Sheets: Google Sheets er gratis og er nemt at dele med andre. Det er derfor et ekstra godt redskab, hvis du har fællesøkonomi. Få din budgetskabelon helt gratis (Excel)
