Opsparing - sådan planlægger du den bedst

Den 31. oktober er verdens opsparingsdag. Den er blevet markeret siden 1924 med det formål at få folk til at tænke langsigtet opsparing. Mange synes, at opsparing kan være en vanskelig størrelse at forholde sig til, men når der er styr på indtægter og udgifter, vil det alt andet lige være lettere at lægge noget til side. Find ud hvordan du kan lave din opsparingsplan.

Få et overblik over dit forbrug

For at kunne spare op, må du bruge mindre. Derfor er det første, du bør gøre, at danne dig et overblik over, hvad du bruge dine penge til. De fleste har et forhold til, hvad der kommer ind på deres konto hver måned, men mange glemmer at kontrollere, hvor pengene bliver af. Tjek derfor din netbank i en måned med normalt forbrug, og identificér "lommetyvene" - altså de køb, du måske ikke var helt klar over, hvor mange penge du egentlig brugte på. Når du har fået overblik over dit forbrug, kan du gå i gang med at prøve at reducere det. 

Lav et budget

Det er ingen hemmelighed, at det kræver god indsigt i egen økonomi for at kunne lægge penge til side til opsparing. Et budget er et enkelt redskab du kan benytte, når du ønsker at få overblik over din økonomi. Med et godt budget ser du hurtigt hvilke faste og variable udgifter du har i løbet af en måned, og om du eventuelt har ekstra penge til rådighed - penge som du for eksempel kan sætte til side til opsparing. Det kan tage lidt tid at lægge et overskueligt og fuldstændigt budget men det vil til gengæld være til stor gavn for dig hele året.

I budgettet bør du have følgende poster:

• Indtægter
• Forskellige udgiftstyper
• Penge til opsparing

Del udgifterne op i forskellige kategorier, så du får et tydeligere billede af dit forbrug, og så du kan se, hvor du eventuelt kan spænde livremmen lidt. Beslut dig for hvor meget du ønsker at spare op hver måned, og indregn det i budgettet.

Tip: Hav budgettet tilgængeligt på din mobil, så du når som helst kan tjekke, hvor mange penge der aktuelt er til forbrug.

For at gøre arbejdet med budgettet lettere, kan du downloade vores skabelon her.

Ændre måden du tænker om penge på

God økonomistyring er at undgå at bruge flere penge end du tjener. At reducere sit forbrug, kan være vanskeligt for mange. Har du dannet dig et overblik og ved hvor du skal reducere dit forbrug? Hvis ja, så er du allerede godt på vej.

Der findes flere øvelser, som kan hjælpe dig med at ændre den måde, du tænker om penge på og undgå fristelse til at købe. En nøgletaktik er at forsinke købsbeslutningen, når du bliver udsat for fristelse. Meget handler om netop dét at udsætte omkostningerne. Du kan opleve, at du faktisk ændrer mening.

En anden nyttig taktik er at se et køb i sammenhæng med din timeløn. Find ud af, hvor mange timer du skal arbejde for at betale for noget. Har du for eksempel 200 kr. i timen, så skal du arbejde ca. 6-8 timer for at kunne købe en ting til 800 kr.. Det er vigtigt at huske på, at du også skal betale skat af din løn, når du laver beregningen. Er det, du ønsker at købe, dét værd?

Hvis du har en tendens til at falde for fristelser, så kan det være en idé at bruge kontanter fremfor at benytte betalingskort.

Tip: Husk at der findes mange ting, du kan gøre uden at bruge penge. Få 30 idéer til aktiviteter du kan lave, som ikke koster penge.

Hav realistiske mål for din opsparing

Sammen med et budget, bør du samtidig sætte mål for din opsparing. Disse mål bør være realistiske i forhold til den indtægt og de udgifter, du har, så de bliver mulige for dig at gennemføre.

Uanset om målet med opsparingen er at komme ind på boligmarkedet eller at få et nyt køkken, så anbefaler vi, at du sætter dig et mål for en given periode, for eksempel et år. Du kan naturligvis også sætte mere langsigtede mål op. Når du gør det tydeligt for dig selv,  hvor mange penge der er tale om, så er det lettere at skære i forbruget. Efterhånden som du ser beløbet på opsparingen vokse måned efter måned, bliver du måske inspireret til at afsætte yderligere beløb til opsparingen, så du hurtigere kan nå dit mål. Vupti, så er sparegrisen halvt fyldt!

Hvis du for eksempel sætter 1.500 kr. om måneden ind på en almindelig opsparingskonto, så vil du kunne spare 18.000 kr. op om året. Vælger du i stedet at benytte en højrente- eller aktiekonto, så vil beløbet stige endnu mere.

Hvis du har plads til også at overføre ekstraindtægter fra for eksempel ferie- eller skattepenge, vil du kunne spare 100.000 kr. op på 5 år. Fordobler du det månedlige beløb til 3.000 kr., vil du have 180.000 kr. til rådighed på fem år, eller 200.000 kr. hvis du igen finder lidt ekstra hver måned, som også sættes ind på opsparingskontoen. Det vigtigste er, at du finder et mål for din opsparing, som passer til din økonomi.

Lav en opsparingsplan

Målet med at spare op fungerer dårlig uden en decideret opsparingsplan. Det er vigtigt, at du ser langsigtet på opsparing i stedet for måned for måned. Nogle måneder om året er det lettere at sætte lidt ekstra penge ind på opsparingen end andre. Andre perioder i løbet af året kan være præget af meget høje omkostninger, for eksempel årlige forsikringer, og det bør tages med i beregningen. Husk for eksempel at regne skattepenge, større faste udgifter, ferie og feriepenge med ind i planen. Opsparingsplanen kan være fleksibel, så længe du blot har totalbeløbet i slutningen af året.

5 tips som gør det lettere at overholde opsparingsplanen

1. Betal dig selv først

   En velkendt opsparingsstrategi har været at overføre det resterende beløb fra forbrugskontoen til opsparingskontoen i slutningen af måneden. Denne sparestrategi anbefaler vi imidlertid ikke, da den fremmer forbrug før opsparing. Prioritér derfor at betale dig selv først, når du får løn.

2. Sørg for at der automatisk bliver trukket et fast beløb

   Det er lettere at betale sig selv først, hvis du via din netbank har sørget for, at der automatisk bliver trukket et fast beløb fra din konto, den dag der går løn ind. På den måde undgår du fristelsen ved at brug penge på noget, du ikke har brug for. De fleste netbanker har mulighed for, at du let kan sætte dette op automatisk.

3. Sæt helt eller delvist ekstraindtægter ind på din opsparing

   Det er typisk at forbruget stiger i takt med at lønnen stiger, men din opsparing vil vokse hurtigere, hvis du i stedet investerer ekstraindtægten i den. Gør det til en god vane at sætte helt eller delvist ekstraindtægter ind på din opsparingskonto. Det kan være indtægter fra skatte- eller feriepenge, eller indtægter fra salg af brugte ting.

4. Opret flere opsparingskonti

   Når du sætter forskellige mål for din opsparing, bør du også oprette flere konti. I de fleste netbanker gøres dette helt enkelt. Et motiverende tips er for eksempel at give dine opsparingskonti navne såsom «Drømmeboligen», «Rejse til Thailand», eller «Nyt køkken». Derudover bør du også have en budgetkonto og en bufferkonto. Herudover er det en god idé at tænke langsigtet og begynde tidligt med pensionsopsparing.

5. Vær tro mod din opsparingsplan og budget

   For at nå dine opsparingsmål, er det vigtigt at være tro mod opsparingsplanen. Af og til kommer der måneder med lidt ekstra omkostninger, som gør det vanskeligt at spare op. Derfor er det vigtigt at spare ekstra op i de øvrige måneder, så du ved udgangen af året stadig kan nå dit mål. Med en realistisk plan for opsparing, budget og sund fornuft, skal sparegrisen nok blive fyldt helt op.