"Mangfoldighed gør, at vi kan nå vores mål"

Mangfoldighed gør, at vi kan nå vores mål. Vi må finde den bedste balance mellem profil, færdigheder og kompetence — uafhængigt af køn. Mangfoldighed hjælper os med at se forskellige vinkler, opnå mål og øge motivationen.

«Tro på dig selv. Du behøver ikke kunne sætte kryds i alle boksene og prøve at være perfekt. Nogle gange er det godt nok,» siger Pia Bach Jensen, Operations Director, Intrum.

Hvorfor er mangfoldighed vigtig i erhvervslivet?

Mangfoldighed er dét, som gør det muligt for os at nå vores mål. Vi må finde den bedste balance mellem profil, færdigheder og kompetence — uafhængigt af køn. Mangfoldighed hjælper os med at se forskellige vinkler, opnå mål og øge motivationen.

Tror du at kvinder leder anderledes end mænd? Hvis ja, hvordan?

Selv om jeg tror, at forskellene er aftagende, så mærker jeg fortsat en forskel i mænds og kvinders lederstil. Generelt set kan kvindelige ledere have et bredere fokus på det personlige aspekt af medarbejdernes velvære end enkelte mandlige ledere måske har. Jeg tror, at det er vigtigt at passe godt på sine medarbejdere og tage hånd om de ting, som også vedrører privatlivet. 

Hvordan vil du beskrive din måde at lede på?

En tidligere leder og mentor sagde engang til mig: "For at kunne behandle mennesker ens, må du behandle dem uens." Jeg har prøvet at implementere dette i min lederstil. Jeg stræber efter at være ærlig og empatisk men samtidig uddelegere og give mine ansatte ansvar. Jeg tror, at dette vil give dem lige så meget motivation og engagement, som jeg personligt føler, når jeg får tildelt et ansvar.

Tag imod de udfordringer du bliver tilbudt. Vær ikke bange for ændringer og følelsen af at miste fodfæste — du kan ende med at finde det igen et endnu bedre sted.
Global Front Officer Director, Intrum

Hvad er dit vigtigste tip til unge kvinder som skal i gang med at gøre karriere?

Tro på dig selv. Det er min opfattelse, at kvinder generelt er mindre selvsikre end mænd, men stol på din egen kompetence og dine erfaringer. Du behøver ikke at kunne sætte kryds i alle boksene og prøve at være perfekt; nogle gange er det godt nok. Og tag imod de udfordringer du bliver tilbudt. Vær ikke bange for ændringer og følelsen af at miste fodfæste — du kan ende med at finde det igen et bedre sted.

Ser du nogle specifikke udfordringer for kvinder i lederstillinger?

Hvis en kvinde har den rette kompetence og erfaring til at udfylde rollen, så tror jeg, at den største udfordring ligger hos kvinden selv. Både når det gælder selvtillid og måske dårlig samvittighed. I mine første år i lederstillinger havde jeg dårlig samvittighed, når jeg ikke var hjemme ved mit syge barn eller ikke deltog i et skolearrangement, til trods for at min mand jo var der og fortsat støtter mig i alt.

Hvad gør dig mest stolt i dit arbejde hos Intrum?

Vi har hos Intrum begivet os ud på en spændende rejse med mulighed for en gradvis opbygning, som gør det muligt for os at dele og udnytte den bedste praksis og kompetence i "Et Intrum" på tværs af alle markeder. Jeg er stolt over at tage del i dette, at fortsætte med at motivere vores ansatte og ikke mindst at gøre en forskel.