Hold dig opdateret omkring betalingsadfærd og inkasso  

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær en af de første til at få nyttig viden, plus invitationer til webinarer direkte i din indbakke. 

Læs mere ›
Danske virksomheder går i defensiven

Danske virksomheder går i defensiven

Ambitionerne om vækst bliver tilsidesat til fordel for fokus på kredithåndtering og dårlige betalere. Over halvdelen (52%) af de danske virksomheder angiver, at deres virksomhed i dag er i en svagere position end før udbruddet af corona-pandemien i 2020.

Intrums årlige rapport, European Payment Report Denmark 2022, stiller skarpt på danske virksomheders økonomi og kreditstyring samt på hvilke tiltag de gør for at ruste sig mod usikre tider.

Forudbetaling bliver det foretrukne våben

Det er næppe gået nogens bevidsthed forbi, at inflationen er højere, end den har været i mange år, og det skaber bekymringer hos både de danske virksomheder og deres kunder. 

I den nuværende økonomiske situation forventer seks ud af ti danske virksomheder, at deres kunders udfordringer med at betale til tiden vil stige inden for de næste 12 måneder.

Virksomhederne som konsekvens sætte ind overfor langsomme betalere med en effektiv løsning - forudbetaling. Således viser undersøgelsen, at 44 procent vil bede om forudbetaling for produkter og services mod 26 procent i 2020, hvor kredittjek til gengæld var den foretrukne metode.

Vigtigt at kreditskruen ikke strammes for hårdt

For mange virksomheder anses det for naturligt, at de må agere mere defensivt og stramme op på kreditpolitikken. Det er dog vigtigt at finde den rette balance, der ikke sender økonomien i en endnu mere nedadgående retning. 

Om virksomhederne er istand til hurtigt at finde rette balance, må tiden vise. Mere end halvdelen (54%) angiver, at de gerne vil forbedre deres håndtering af sene betalinger, men de nødvendige kompetencer og ressourcer inhouse mangler.


Om European Payment Report 2022

European Consumer Payment Report er baseret på en undersøgelse foretaget på tværs af 29 europæiske lande. Der er indsamlet data fra 11.007 europæiske virksomheder, herunder 600 i Danmark, for at opnå indsigt i virksomhedernes økonomiske situation, herunder deres ønske om og tiltag frem mod at beskytte sig i en usikker økonomisk situation.

Download rapporten