Danske forbrugere genfinder stabiliteten

I 2023 havde kun 49 % betalt alle regninger til tiden de foregående 12 måneder – i 2025 er tallet steget til 79 %, det højeste niveau i fem år og blandt de stærkeste i Europa.

Når betalingen udebliver, er det ikke længere manglende midler, der fylder. Danskerne peger i dag primært på tekniske problemer (33 %) og glemsel (22 %) som årsager, hvorimod kun 19 % skyldiggør økonomiske problemer. Det er en markant ændring fra perioden 2019–2022, hvor op til 46 % angav de manglede midler som årsagen til ikke at betale regningerne.

Samtidig ser vi, at danskerne fortsat agerer forsigtigt i deres større økonomiske beslutninger. Selvom flere har fået bedre styr på privatøkonomien, holder mange sig tilbage, når det gælder bilkøb, boligkøb og karriererisici. 45 % udskyder store investeringer, og 50 % undgår risici som jobskifte eller en ny vej som selvstændig. Forbrugerne er igen i stand til at betale – men tilliden til fremtiden er fortsat skrøbelig.

 
Vi prepper i Danmark – også økonomisk

Danskerne bygger i stigende grad økonomiske sikkerhedsnet. 71 % lægger penge til side hver måned og placerer Danmark i toppen af Europa, kun overgået af Irland.

Derudover vurderer 84 %, at de kan dække en uforudset regning på 400 Euro uden at låne penge eller gå i minus – et stærkt tegn på finansiel robusthed.

Men selvom stabiliteten vender tilbage, har de seneste års prisstigninger sat sine spor. 29 % oplever varige negative effekter af inflationen, selvom kun 20 % siger, at de føler sig påvirket af økonomiske nyheder. Det er blandt de laveste niveauer i Europa, hvor særligt Sydeuropa er markant mere negativt påvirket af mediernes fokus på økonomisk uro.

 
Gældskløften er fortsat tydelig

Kun 8 % af danskerne kæmper med at afbetale gæld. Blandt dem skyldes udfordringerne typisk uforudsete udgifter (36 %) og høje leveomkostninger (33 %).

Den økonomiske kløft mellem høj- og lavindkomstgrupper er dog tydelig:

95 % af dem over gennemsnitsindkomst kan dække en uventet udgift på 400 EUR.
Kun 45 % af dem under gennemsnittet kan det samme.
Danmark står stærkt – men de mest udsatte grupper er fortsat sårbare.

 
En ny forbrugergeneration: Gen Z er økonomisk sårbare

På tværs af de danske tal er én gruppe særlig udsat: Generation Z (født efter 1996). Hvor 79 % af danskerne samlet set betaler alle regninger til tiden, gælder det kun for 63 % af de yngste forbrugere. Endnu mere markant: 87 % af Gen Z, der har misset betalinger, siger, at det sker regelmæssigt – ikke som en engangsfejl.

Det er en generation presset af flere lag af økonomiske og sociale forventninger. De mangler oftere likviditet, de oplever større usikkerhed om fremtidens boligmarked og er mere påvirket af nyheder om økonomiske udsving. Mange føler, at høje boligpriser, renteniveauer og leveomkostninger gør det svært at planlægge livet på samme måde som tidligere generationer – helt ud til pensionen.

Samtidig er de stærkt påvirkede af sociale medier. De ser glansbilleder af andres livsstil, og 84 % mener, at det skaber urealistiske økonomiske forventninger. Hver femte danske Z'er fortæller, at presset fra sociale medier har fået dem til at optage gæld. Og hvor kun få i resten af befolkningen finder finansielle termer forvirrende, siger 32 % af Gen Z, at finanslingo kan føles overvældende og stressende.

European Consumer Payment Report giver overblik over forbrugerøkonomien i Europa. Med svar fra 20.000 forbrugere i 20 lande sætter rapporten spot på udfordringerne – og giver konkrete råd til, hvordan virksomheder kan imødekomme forbrugernes behov.