Martin Larsen
Compliance Officer hos Intrum i Danmark

Martin Larsen er en erfaren advokat og specialist inden for compliance og databeskyttelse, hvor han arbejder i krydsfeltet mellem jura, teknologi og forretning. Som Compliance Officer & DPO hos Intrum A/S har han en central rolle i at sikre, at vi opererer i overensstemmelse med gældende lovgivning og etiske standarder.
Med en solid juridisk baggrund og et stærkt kommercielt fokus har Martin stor erfaring med at navigere i et landskab, hvor regulering, kunstig intelligens og globale markedsforhold konstant udvikler sig. Han arbejder med at integrere compliance og databeskyttelse i forretningsstrategier, så virksomheder både kan udnytte teknologiens muligheder og overholde juridiske krav.
På Intrum Live 2025 vil Martin give et indblik i Compliance i en ny virkelighed, hvor kunstig intelligens, mere automatisering og selvbetjening samt forandrede globale markedsforhold stiller nye krav til virksomheder.