European Payment Report 2019

De fleste europæiske lande har oplevet en periode med økonomisk vækst, men der er skyer i horisonten. Virksomheder over hele Europa rapporterer tegn på recession. Tabet på debitorer er stigende, og virksomhederne rapporterer længere gennemsnitlige betalingstider, på trods af stadigt strengere betalingsbetingelser. Evnen til at forudsige cash flow er væsentligt for alle virksomheder, da finansiel stabilitet er fundamentet for vækst. For virksomheder betyder større risici forude, at det er vigtigere end nogensinde før, at kende sine kunder.

Om rapporten

European Payment Report 2019 er baseret på en årlig undersøgelse, som blev udført simultant i 29 europæiske lande, i perioden 31. januar til 5. april 2019. Vi har indsamlet data fra 11.856 virksomheder i Europa, herunder 528 i Danmark, for at få indsigt i betalingsadfærden samt den finansielle sundhed hos europæiske virksomheder.

Hovedresultater for 2019

Halvdelen af de europæiske virksomheder mener, at deres land vil være kontantløse inden for ti år

Ifølge mange virksomheder i hele Europa, er dagene for pengesedler og mønter talte. 48% af de 11.856 adspurgte virksomheder siger, at deres land vil være kontantløse inden for ti år. Mens den anden del mener, 52%, at det vil ske senere, eller aldrig.

Nye tegn på økonomisk nedgang - 3 ud af 10 virksomheder fremskynder salg, for at imødegå økonomisk nedgang

Virksomheder rundt om i Europa rapporterer negative tegn, i forbindelse med betalinger og gæld, såsom øget tab på debitorer, senere B2B-betalinger og højere gældsrisici i fremtiden.

Bevidstheden om EU's direktiv vedrørende sene betalinger er stadig relativ lav

I flere år har European Payment Report undersøgt indvirkningen af EU's direktiv vedrørende sene betalinger. Bevidstheden om direktivet er stadig ret lav, da kun 29 procent af de europæiske virksomheder er bekendt med det, en lille stigning fra 28 procent i 2018.